TANJA ZAPOLSKI
OBS: KONCERTEN ER UDSOLGT!
LØRDAG 8. NOVEMBER Kl. 16 – 17
KIRKEN I ØRESTAD (Robert Jacobsens Vej 72B) // Få gratis-billet via dette LINK
Under titlen ’Timeless in Time’ vil pianist Tanja Zapolski udforske den klassiske musiks tidløse natur, og dens evne til ar røre ved hjerter på tværs af generationer og kulturer.
Tanja tager lytterne med på en musikalsk tidsrejse gennem historien, fra barokkens fine ornamentik, over romantikkens dybe følelser og videre til den meditative minimalisme. Som publikum kan du vælge at sidde eller ligge på yogamåtter. Musikprogrammet byder på klaverværker af bl. a. Bach, Chopin, Debussy, Philip Glass, Ludovico Einaudi og Hania Rani.
I Ørestad Sogns atmosfæriske kirkerum er scenen således sat til en stemningsfuld eftermiddag med Tanja Zapolski’s fordybelseskoncert, som opføres uden klapsalver, og er en meditativ oplevelse skabt til dig, som søger indre fred og refleksion.
BIO:
Tanja Zapolski en af Danmarks mest prominente klassiske pianister, som forbløffer publikum i ind-og udlandet med solokoncerter og kammermusik med nogle af verdens bedste musikere. Tanja har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger og har medvirker bl.a. i Den Klassiske Musikquiz på DR og Piano på TV2.
