ÅBNINGSEVENT OM NORDISK MYTOLOGI

MANDAG 2. NOVEMBER KL. 15 – 17 / Gratis adgang

KØBENHAVNS UNIVERSITET AMAGER

LOKALE: KUA3 – 4A.0.56 (TIP: Lokalet ligger i den første KUA-bygning lige ved Islands Brygge Metro)

Åbningsevent med nyt lys på nordisk mytologi i ord og toner ved Annette Lassen, Maria Tórgarð, Lil Lacy og ÆTLA Vokalensemble.

FOREDRAG: Professor Annette Lassen (NorS) sætter nyt lys på nordisk mytologi i forhold til kvindens rolle i islandsk saga og i andre mytefortællinger. Kvinderne fylder mindre end mændene i saga-litteratur og mytologi, men optræder i mange forskellige roller. Hvad sker der, hvis vi læser myterne fra deres perspektiv? Med Frigg, Freja, Gerd og Skade som eksempler undersøger foredraget kvindelig handlekraft og modstand – og hvordan middelalderens forfattere undertiden omformer stoffet, så kvindernes perspektiv træder i baggrunden.

SAMTALE: Filminstruktør Maria Tórgarð og komponist Lil Lacy vil fortælle om, hvordan de udfolder det mytologiske, det jordiske og cykliske i ny nordisk optik i deres tværkunstneriske forestilling JÖRÐ. Lil og Maria vil også fortælle om, hvordan deres værk bestående af musik, film og dans undersøger og udfolder feminin identitet og kontrasterne i vores moderne samfund.  Samtalen munder ud i en åben dialog og refleksion om nordisk kunst og hvilke historier vi fortæller om os selv i Norden.

MUSIK: Sangere fra ÆTLA-Vokalensemble synger et par sange på forskellige nordiske sprog.