TANKER BAG ÅRETS TEMA

SPØRGSMÅL TIL TIDEN

Spørg dig selv: Hvad er tid? Spørgsmålet er lige så enkelt, som det er svært at svare på. Selv om tid er noget vi holder øje med hver dag, er den som et begreb lidt af et paradoks. Den er på én gang konkret allestedsnærværende og samtidig en gådefuld partner. Den er relativ og afhænger af situation og sted. Den er med andre ord lidt af et mysterium.

Vi glæder os derfor big time til i godt selskab med dedikerede forskere og toneangivende kunstnere og få nogle svar på en række nagende spørgsmål:

Eksisterer tid som fysisk størrelse? Kan den påvirkes? Hvordan er den forbundet til Universet? Er den i virkeligheden en illusion? Et produkt af vores egen biologi og psykologi? Og er tiden den samme for alle…

Dyk ned i tiden – hørt, oplevet, undersøgt og udfoldet – i følgende kronologiske programfeatures:

Oplev Jordens dybe fortid i en koncert med musik af komponist Signe Lykke og NOVO Quartet samt udfoldet i en talk af Eline Lorenzen, Professor i molekylær naturhistorie på Globe Institute (KU). Få et klokkerent bud på nutid i et Ørestadsværk leveret af den elektroniske musiker Henrik Sundh. Sæt tid af til en talk på sporet af den gådefulde tid ved fysiker og forfatter Troels Harmark (Niels Bohr Instituttet). Glæd dig til at se tiden i spil i en kropslig performance ved vokalgruppen IKI.  Kom til fyraftenstalk med astrofysiker og forfatter Lenka Otap (DTU), som vil fortælle om tid ud fra fysiske, biologiske og psykologiske perspektiver.  AI er oppe i tiden, så kig forbi til en talk med den visuelle artist Andreas Refsgaard om kreativ kodning og kunstig intelligens. Kom til fordybelseskoncert med tidsløs klassisk musik ved pianist Tanja Zapolski. Tidsvarende ny musik bliver fremført af power-konstellation Mathias Reumert Group i samspil med en talk ved musiker og forfatter David Hildebrandt om tid som musikkens eksistensberettigelse. ØS25 afsluttes med den årlige Stella Camp for børn med fokus på tidsrejser samt med et finaleevent for hele familien med elektronisk musiker Rumpistol under titlen ’Tilbage til fremtiden’…

Se samlet ØS25-program med info om tidspunkter og venues HER.