KATRINA PETERSEN

ONSDAG 4. NOVEMBER KL. 20 – 21

ØRESTAD BIBLIOTEK (Arne Jacobsens Allé 19) // GRATIS ADGANG

Kom til NORDISK AFTEN og oplev den unikke dansk/færøske sangerinde Katrina Petersen i front for sit band Petersen & Ugorskij.

Med rødder i nordisk folkemusik skaber Katrina Petersen sammen med Andreas Ugorskij på guitar et intimt og poetisk univers, hvor tradition og nutid mødes. Repertoiret består af folkesange fra Danmark, Færøerne, Sverige, Norge og Island, som fortolkes med nærvær, klanglig dybde og kunstnerisk personlighed.

Katrinas stemme, præget af færøsk sangtradition og bulgarsk vokalpraksis, forenes med Andreas’ organiske guitarlyd landskaber. Sammen formidler de Nordens fortællinger i en nutidig lyd, hvor sjæl, natur og historisk arv smelter sammen. På ØS-festivalen har duoen inviteret den estiske saxofonist Villu Veski med i koncerten.

TIP: I samarbejde med Ørestad Bibliotek slår vi dørene op for en spændende nordisk aften i godt selskab med både kormusik, forfattersamtale og moderne folkemusik. Kig forbi allerede kl. 18, for her indleder det lokale Ørestad Kor aftenen med nordisk repertoire. Og lige efter korkoncert er der forfattersamtale kl. 19 med Charlotte Weitze.

KORT BIO:

Katrina Petersen har et omfattende vokalarbejde CV, der blandt andet tæller et mangeårigt virke med gruppen Vokalselskabet Glas, som hun har været medstifter af. Hun er desuden uddannet sanger fra RMC i København.