MARIA TÓRGARÐ
MANDAG 2. NOVEMBER Kl. 15 – 17 / ØS26 Åbningsevent
KØBENHAVNS UNIVERSITET AMAGER / Lokale: KUA3 – 4A.0.56
GRATIS ADGANG
Oplev en samtale mellem den færøske filminstruktør Maria Tórgarð og den danske komponist, musiker og lydkunstner Lil Lacy om deres værk JÖRÐ*).
Lil og Maria vil fortælle om, hvordan værket bestående af musik, film og dans undersøger og udfolder feminin identitet set gennem en kontemporær nordisk optik. De vil her komme ind på deres inspiration og arbejdsproces samt værkets referencer til – og afsæt i – nordisk mytologi, naturen og kontrasterne i vores moderne samfund.
Samtalen munder ud i en åben dialog og refleksion om nordisk kunst og hvilke historier vi fortæller om os selv i Norden.
Samtalen indgår som del af ØS26-åbningsevent i dette program:
Kl. 1500 – 1540: Talk v. ANNETTE LASSEN / Nyt lys på kvinder i nordisk mytologi
Kl. 1550 – 1630: Samtale-talk MARIA TÓRGOÐ & LIL LACY / Om værket JÖRÐ
Kl. 1630 – 1700: ÆTLA -Vokalensemble / Sange på nordiske sprog
Maria Tórgarð er en fremadstormende og prisvindende færøsk filminstruktør. Hun er videreuddannet på Stockholm University of Arts, og har bl.a. lavet kortfilm og musikvideoer samt bidraget til en række kunstprojekter og værker. Kendetegnende for hendes virke er evnen til at bygge bro og skabe dialog mellem modsætninger i en ofte ret polariserende samfundsdebat.
KORT BIO / Lil Lacy:
Lil Lacy er en toneangivende dansk/amerikansk kunstner, som har bevæget sig i en verden af musik, der spænder bredt fra elektronisk musik til verdensmusik, fra alternativ kormusik og indie-bands til avantgarde, improvisation og traditionel jazz. Lil Lacy er udover uddannet sanger og komponist, også autodidakt cellist. Hun har skrevet, arrangeret og indspillet musik til teater, dans, film, kammeropera, symfoniorkester, performance, maleri, installation m.v.

Lil Lacy / pressefoto Rune Svenningsen
*) JÖRD er en tværkunstnerisk produktion fra 2023 skabt af et nordisk kollektiv bestående af hhv. Vár Bech Árting og Lisen Pousette (Sverige), Tiia Kasurinen (Finland), Lil Lacy (Danmark) og Maria Tórgarð (Færøerne)
