
TANJA ZAPOLSKI
LØRDAG 8. NOVEMBER Kl. 16 – 17
KIRKEN I ØRESTAD (Robert Jacobsens Vej 72B) // GRATIS ADGANG
Under titlen ’Timeless in Time’ vil pianist Tanja Zapolski udforske den klassiske musiks tidløse natur, og dens evne til ar røre ved hjerter på tværs af generationer og kulturer. Tanja vil føre publikum gennem en verden, hvor tiden både kan stå stille i ren skønhed og udfolde sig med en dynamisk rytme med urkraft. I Ørestad Sogns atmosfæriske kirkerum er scenen således sat til en stemningsfuld eftermiddag med klassiske klaverværker. Fordybelseskoncerten opføres i stilhed – uden klapsalver, og er en meditativ oplevelse skabt til dig, som søger indre fred og refleksion.
BIO:
Tanja Zapolski en af Danmarks mest prominente klassiske pianister, som forbløffer publikum i ind-og udlandet med solokoncerter og kammermusik med nogle af verdens bedste musikere. Tanja har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger og har medvirker bl.a. i Den Klassiske Musikquiz på DR og Piano på TV2.