TANKER BAG ÅRETS TEMA
NORDEN
Når den femte udgave af Ørestad Sound & Science festival (aka. ØS) går i luften fra den 2. – 8. november er det med fokus på NORDEN.
Aktualiseret af en tumultarisk tid med geopolitiske spændinger og voksende polarisering sætter ØS-festivalen lys på nordiske perspektiver i ord og toner i en række koncerter, forskertalks og workshops.
Festivalen er blandt andet inspireret af, at Danmark og Færøerne netop i 2026 har det fælles formandskab for Nordisk Ministerråd i øvrigt under titlen “Norden: Forbundne i skiftende tider”, samt at der heri arbejdes på at gøre Norden til verdens mest bæredygtige og integrerede region.
Hvordan lyder Norden? Er der en særlig sound, en sensibilitet, en viden – en kunstnerisk stemme? Har vi et nordisk bånd, nogle fælles værdier – måske en ny fortælling..?
Kig forbi ØS-festival ude på en stribe venues i Ørestad, når en række kunstnere, forskere og showcases undersøger og udfolder temaet ud fra forskellige vinkler i en intens ’nordvember’- uge.
