TAO HØJGAARD
TORSDAG 5. NOVEMBER KL. 16 – 17
Cafeen THE SPOT (Else Alfelts Vej 65)
GRATIS ADGANG
Oplev en stemningsfuld fyraftenskoncert leveret af lydkunstner og jazzmusiker Tao Højgaard aka. Mute State på den hyggelige community-café ‘The Spot’ midt i Ørestad Syd.
Med jazzguitar, synthesizere og trommemaskiner skaber Tao Højgaard en unik solokoncert med nordisk noir-filmiske lydkollager og non-lineær elektronisk musik i real tid. Inspirationen hentes blandt andet i filosoffens Gilles Deleuze’ tanker om forskel og gentagelse.
Glæd dig til elektronisk musik, hvor sofistikerede klangfarver, støvede flader, knitrende teksturer og fragmenter af melodi mødes, opløses og samles på ny i kontinuerlig tilblivelse. Musikken skabes på stedet, uden brug af computere eller forhåndsproduktioner.
…kaffen er klar til nordisk noir på The Spot!
PRESSEFOTO: Hans Kristian Hannibal-Bach
